Spørgsmål & svar

Hvad laver man som spejder?
Pionering meget lilleRigtig mange ting! Kort sagt så laver man som spejder næsten alt.
Som spejder har I chancen for at prøve en masse aktiviteter hvor kun fantasien sætter rammerne. Naturen er en af vores højt prioterede fokusområder. Hvordan værner vi om naturen og bruger dens muligheder? Spejdere bliver gode til at arbejde sammen. Vi løfter bedst i flok, og kan bygge store ting, når vi er mange.

Eksempler på aktivitet er: Snelygter, kæde ta’ fat, førstehjælp, pionering af en gynge i rafter, mad over bål og en masse andet. Vi tager mærker til uniformen med forskellige temaer, fx. konfliktløser-mærke, bålkok-mærke eller hulebygger-mærke.

Hvad er weekend-tur og lejr?
En weekend-tur er en tur hvor vi tager afsted, enten en enkelt enhed eller hele gruppen eller sammen med andre spejdergrupper. På weekenderne  laver vi en masse sjove ting og får afprøvet vores spejder-færdigheder. Nogle af weekend-turene har temaer som “Pirater”, ”Bubbibjørnene” eller ”Overlev i vildmarken”.
Andre weekender er gruppens årlige Juletur, hvor julestemningen rigtig skydes i gang med julemiddag, dans om juletræet, juleløb og meget andet.
Bævere og Ulve sover oftest indenfor mens Juniorer, Troppen og Klanen som regel sover i telt eller bivuak.Spejdere lejrbål
På sommerlejre er det præcis det samme, bare over en længere periode og her får vi virkelig mulighed for at lave større og sjovere aktiviteter end på de ugentlige møder. Desuden er der fælleskabet omkring bålet, når man samles efter en dag fuld af forskellige aktiviteter og sidder sammen og hygger sig. Især lejrbål på de store korpslejre med 20.000 spejdere, det er en stor oplevelse!

Hvor tit tager man på tur?
Det afhænger lidt af hvilken enhed man hører til, gennemsnitligt her de fleste enheder ca. 4-5 weekendture om året.
Sommerlejren varer en uge, fra lørdag til lørdag – undtagen for de mindste spejdere i Bæverflokken. Her går sommerlejren kun fra onsdag til lørdag. Hvert år tager vi forskellige steder hen, nogle gange er vi afsted hele gruppen på én fælles lejr, mens vi andre gange tager afsted sammen to enheder alene. De store spejdere tager nogle gange på kanotur, korpslejr, jamboree og lign.

Hvad koster det at være medlem?
Vi bestræber os på at holde kontingentet i et niveau, hvor alle kan være med. Det koster kr. 400,- pr. halvår at være spejder. Derudover koster en weekendtur ca. kr. 100-150 kr.
Vores sommerlejr koster lidt mere, da vi også er afsted flere dage.  I 2018 koster sommerlejren Bævere 450 kr. / Ulve 700 kr. / Juniorer 800 kr. / Troppen 900 kr.

Hvor holdes spejdermøderne henne?
Vi afholder vores møder i vores lokaler ‘Borgen’ på Fredensgade 3, 2200 København N. Du kan se mødetidspunkter under ”enhederne”.
Nogle gange tager enhederne på tur på deres møder, det kan være alt lige fra Fælledparken, til brandstationen eller Nationalmuseet.

Hvordan bliver jeg spejder?
Du er altid velkommen til at komme forbi til et spejdermøde og prøve at være med. Der er dog venteliste til ulveflokken. Hvis du synes det er sjovt, har du 3 “prøve gange” til at finde ud af om det er noget for dig. Derefter får du en indmeldelsesblanket af lederne.

Hvordan får man en uniform?
Man køber selv sin uniform igennem spejderbutikken 55Nord. Lederne og gruppen vil gerne hjælpe med at finde de rigtige størrelse uniform og bestille den hjem for jer. Når vi køber sammen sparer vi fragten. For bævere og ulve er det nok at købe bæver- eller ulve-t-shirten i starten. Der er også mange brugte uniformer til salg på den blå avis.